Er det en fugl? Er det et forsinket SAS-fly? Nej, det er … SUPERMAGT! Danmarks yndlingssatiregruppe MAGT indtog i 2023 og 2024 den danske verdensscene med et helt nyt show.
Rigets tilstand er i forfald, og kriserne står i kø. Inflationen raser, nationer ligger i krig, og verdenshavene stiger lige så hurtigt som elprisen. I denne dystre tid har vi mere end nogensinde før behov for håb. Vi har behov for tryghed. Vi har behov for SUPERMAGT.